Faktisk er overskriften lidt misvisende for det handler i virkeligheden kun om et sted.
Jeg har nemlig tilbragt det meste af min lørdag på toilettet.
Det behøvede I ikke at vide, men når nu jeg ikke har oplevet meget andet denne lørdag, er det det jeg har tænkt mig at fortælle om.
Toilettet er ikke det mest inspirerende rum i mit hjem, der er ikke en gang en god udsigt man kan sidde og nyde.
Så derfor er der visse forholdsregler, det er godt at tage når, man opdager, at man nok kommer til at tilbringe mere end den gennemsnitlige tid på tønden.
Min forholdsregel nr. 1 er læsestof!
I dette tilfælde er det historie blade - jo jeg bliver klog af at have dårlig mave.
Men der er steder jeg hellere ville være i dag. Jeg ville hellere sidde sammen med en flok venner hjemme hos Kenneth og Maja og se Eurovision song contest.
I stedet sidder jeg herhjemme og spiser hvidt brød, bananer og yoghurt – det er ikke noget man bliver stor og stærk af.
Øv!
1 kommentar:
Ja du manglede jo. Men man kan ikke høre fjernsynet, hvis man er på toilettet hos Kenneth og Maja. Håber du snart får det bedre.
Kram
Send en kommentar