Første jul i mit nye hus.

Det er vildt at skrive ”mit nye hus”.
Det er mit jeg ejer det, jeg lejer ikke.
(Jeg har realkreditlån og skal betale termin. Puuhhh så er man godt nok voksen.)
For lidt over et år siden, havde jeg ikke engang en bil og nu har jeg både bil og hus. Det går godt nok hurtigt.
Det får mig til at blive nysgerrig på hvilke forandringer næste år bringer.

Og nu er det næsten jul.
Om 24 timer sidder jeg hjemme hos min forældre og hygger.
Og jeg glæder mig som et lille barn. Det er længe siden jeg har glædet mig så meget til jul.
Og jeg nyder hvert sekund.
Jeg har bagt, jeg har rullet og jeg har pakket gaver ind.
Boblerne i min mave hopper bare mere og mere og det er dejligt, men også lidt forstyrrende – får ikke rigtig ro til at lave noget, og da slet ikke til at slappe af.
Så nu sidder jeg her og prøver at få lidt orden i mine tanker (jeg undskylder for at I skal udsættes for det) og så går det op for mig, at selv om glæden er den samme som da jeg var barn, er det nu noget helt andet, som fremkalder den.
Jeg vil ikke lyve og sige at gaverne ikke har nogen betydning, men de har ikke så stor betydning som da jeg var barn. De er blevet en lillebitte del af det meget større nemlig; samværet med min familie.
For jeg kan jo rent faktisk lide min familie. Og jeg kan rent faktisk holde dem ud en hel aften.
Lyder det hårdt?
Men der er jo mennesker, som hader julen fordi de er tvangsindlagt til at tilbringe en aften med deres familie.
Vi er jo lidt nogen julefascister – vi mener at vores traditioner er de vigtigste – og er der noget, der kan bringe blodet i kog, så er det da, at skulle blive enige om sammenførte juletraditioner 

Men pyt for min families tradition går ud på, at have det så hyggeligt som muligt, det er jul i morgen og jeg har købt et hus.
Jeg havde jule-warming i forgårs. Der kom ikke så mange, for hvem har tid til det den 21. dec. ?
Men de, som kom, var her længe og lagde meget hygge ind i væggene.
Nu glæder jeg mig til den 28. julefrokost og til nytår, for i år er det mig, der lægger hus til nytåret. Endnu mere hygge ind i væggene.
Det bliver godt og måske ender det med, at mit lille hus bliver ”det sidste hyggelige hus” som min mor kalder det.