Sommeren er (næsten) over os. Og sommer betyder vejarbejde; i sær her i området, hvor de er begyndt på anden etape af ”udbyg-Skovvejen-til motorvej-projektet”
Vejarbejde betyder at man af og til må holde i kø i kortere eller længere tid – og nu nærmer vi os så småt pointen.
Når man holder lige så pænt i en bilkø og venter på at komme forbi vejarbejdet, er der altid et eller andet fjols som kører uden om køen.
Hvad i himmelens navn får dem til at tænke ”der er en bilkø, og sjovt nok holder der ingen biler i den ene bane – den snupper jeg og så kører jeg uden om alle de andre” ?
Når de så opdager at der var en grund til at vi kun holdt i den ene bane (fordi den anden var spærret længere fremme). Og nej de kunne ikke komme uden om køen, så prøver de at komme ind i køen der hvor de nu er nået til.
Hvorfor kan folk ikke finde ud af at overholde en bilkø?
Hvorfor tror de at de er vigtigere end alle os andre og skal have lov til at springe over?
Det er jo aldrig en hjertekirurg, som skal redde et liv, det er altid et eller andet ungt skvadderhoved i en gammel opel-bæ eller sin mors stationcar.
De ville aldrig springe over i køen i Netto eller til toilettet til en Rasmus Seebach koncert.
Men i bil….
Det er her smålighed ikke bare er ok, det er faktisk helt på sin plads!!
De skal kraftsparkemig ikke have lov at komme ind i køen – de kan vente (kan de) til køen er væk.
Sådan nogen uforskammede bæster.
Hermed opfordre jeg alle til at lade småligheden råde i bilkøer og ikke ”lukke” folk ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar