Jeg har et forslag – det handler om politik.

Jeg har et forslag.
Det bliver sikkert aldrig hørt.
Og bliver det hørt, bliver det nok ikke til noget, men det er jo også kun et forslag, og nu ”siger” jeg det højt.

Forslaget handler om vores folketings og regeringspolitikere, dem som skal regerer til landes og befolkningens bedste.
Jeg har længe synes, at de er fuldstændigt ude af trit med virkeligheden, mange af dem har aldrig prøvet at være ude på arbejdsmarkedet.
Mange ved ikke hvordan det er at være ”lønslave”.
Jeg bliver forargede når de ikke lytter til eksperter, når de snakker om nedgang i løn, men ikke selv går forrest og når de siger at lærerne kun er lærere for at få de lange ferier og så selv holder sommerferie i tre (tæl dem 1 – 2 – 3 juni, juli og august) måneder.
Jeg synes det er på tide at vi får normaliseret arbejdet i folketinget…. Men det var slet ikke det der var forslaget.

Mit forslag går på at få noget erhvervserfaring ind i folketinget igen, fjerne lidt af mudderet og få moderniseret skidtet en anelse.
Det kan ikke nytte noget, at man lægger ud med at ville være politiker, en hvilken som helst slags, når bare man kan få lov at bestemme noget, og derfor tager, den ellers fuldstændig ubrugelige uddannelse: can. Polit.
Nej!!

Mit forslag går ud på, at man skal have mindst et år på arbejdsmarkedet (eller på dagpenge/kontanthjælp) før man kan komme i folketinget.
Det kan godt været det skal være 2, 5 eller 7½ år, men i første omgang siger vi mindst et.
Som alle andre skal man vælge sin karriere med omhu, for du kan kun komme til at være ordfører eller minister for et område, som du har erhvervserfaring inden for.
Dvs. at hvis du vil være sundhedsminister, skal du have arbejdet inden for sundhedssektoren – i et af de erhverv, som du kommer til at være minister for, når du bliver minister.
Og nej du kan ikke have haft en direktørstilling, du skal have haft” fingrene i skidtet” så at sige.
Når så man har siddet i folketinget i, lad os sige, tre perioder (der er 12 år for dem som ikke er så hurtige til tabellerne) så skal man ud i virkeligheden i mindst et år igen.
Når man sidder i folketinget, så er dét dit arbejde, så har du ikke et deltidsjob ved siden af – ikke engang proforma.
Man får næsten 50.000 kr. om måneden for at sidde i folketinget ( det er mere end dobbelt så meget som jeg får), så det er det man gør punktum færdig!

Så var der det med mudderet.
Det er fuldstændigt umuligt at forstå, hvad en politiker siger eller hvad de mener.
Det er spind på spind.
Det nytter jo ikke noget, når man spørger en politiker om, hvad hans/hendes yndlingsfarve er, så svare de ”polkaprikket”.
Ud med spinddoktorerne!
De er til mere skade end gavn.
Politikere bliver nødt til at sige, hvad de mener, og så må de sgu’ dumme sig i ny og næ (så kan vi også få sorteret de værste idioter fra).
Der er noget så uendeligt forfriskende ved en politiker, der stiller sig op og siger lige det han/hun mener uden filter – så ved man, hvad man har at forholde sig til.
Og hvis en politiker skal deltage i politiske debatter på tv, bør han ikke kunne stille krav om at få spørgsmålene på forhånd eller på forhånd sige, hvilke spørgsmål han ikke vil svare på.
Han kan få en ramme inden for hvilken han skal debattere (og så skal journalisterne holde sig inden for rammen, man kan ikke i en debat om sundhed pludselig stille spørgsmål om rod i personlige bilag – den holder ikke)
Og så må politikeren læse op på emnet inden debatten og ærligt sige hvis der er noget han enten ikke kan eller vil svare på undervejs.
Men ud med mudderet og frem med meningerne.

Det sidste med moderniseringen er egentlig bare, at omgangstonen er så frygtelig gammeldags: ”fru Ursula Gitte Hansen fra bla bla siger at bla bla bla, det er vi uenige i. Vi er enige med hr. Børge Kjeldsen fra blabla”
Det må være nok med Ursula Hansen og Børge Kjeldsen.
Egentlig må man godt tage et lille hint fra det engelske parlament – ikke at man skal råbe af hinanden (selvom jeg synes, det ville hæve underholdningsværdien af de tv-transmitterede folketingsdebatter).
Men jeg synes det skulle være tilladt, at applauderer når man synes nogen sagde noget klogt.
Vi skriver 2013 kom nu ind i det 21. århundrede.
Det er bare et forslag :-)