mandag den 23. april 2012

Bum bum bumbum (skal nynnes)

Klokken er 10 og der er en time til jeg skal ud af døren.
En time jeg kunne bruge til noget konstruktivt.
På en time kunne jeg helt sikket nå at støvsuge hytten, og hvis jeg akslede mine skind, kunne jeg sikkert også nå at tørre støv af.
På en time kunne jeg snildt nå at tage opvasken og vaske badeværelset.
Jeg kunne sætte mig og læse en time.
Den kunne også bruges med blyant eller tus i hånd og så kunne jeg sikkert gøre alvor af nogen af de ideer jeg har mit hoved.
Jeg kunne også dykke ind i ind i skabet og rydde op i den sæk som har ligget der siden jeg flyttede ind.
I stedet sidder jeg her.
Tusser lidt rundt og hygger.
Nusser kattedyr og sætter blikket på uendeligt mens jeg drømmer om alt og ingenting.
Har en fornemmelse af at det bliver en god dag i dag :-)

1 kommentar:

John Weinreich sagde ...

Det var dejligt at læse. Stille og alligevel stemningsfyldt samt positivt. Man ser for sig en stråle lys fra forårssolen smutte ind gennem vinduet og fornemmer samtidig årstidens friskhed.