Jeg kom forleden til at tænke på; at det meste af mit liv (og hele mit voksenliv) har det jeg har lavet været tidsbegrænset. Siden jeg var 15 år, har alt hvad jeg har lavet faktisk skulle afsluttes inden for en overskuelig fremtid:
Efterskole - Et godt år, men dog kun et år.
Gymnasiet - tre år.
Højskole - Det bedste år hidtil. En oplevelse, som nok ikke bliver toppet før jeg får børn. Men stadig kun et år (8 måneder)
Sabbatår - Arbejde i en børnehave et års tid.
Lærerseminariet - fire gode år.
Efter jeg blev uddannet har jeg kun besiddet vikariater. Det ene efter det andet.
Lige indtil nu!
Nu er jeg på en arbejdsplads, hvor jeg er rigtig glad for at være og hvor jeg (øjensynligt) kan blive så længe jeg lyster.... Jeg har ro til at finde mig selv. Og det er faktisk skræmmende!
Det er jo gået op for mig, at jeg ikke er helt sikker på hvem jeg er!?!
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg kan.
Nej det er faktisk ikke helt rigtigt. Jeg tror snarere, at jeg har glemt ,hvor meget jeg kan. Og det er overraskende noget mere end jeg troede.
Ja ja jeg kan også godt høre janteloven skrige i baggrunden, men jeg har valgt at overhøre den. Og hvis jeg kan så kan du også.
Jeg vil have lov at sige det: Der er ting jeg er hammer god til.
Der er også ting jeg er vildt dårlig til og ting jeg slet ikke kan, men det er lige meget for jeg har (gen-)opdaget at der findes ting jeg er sindssygt god til.
At der er ting jeg bliver glad ved at lave.
Jeg vil faktisk vove den opstand, at jeg bliver tæt på lykkelig, når jeg står midt i processen.
Men det jeg kom fra var at jeg ikke var helt sikker på hvem jeg var.
Sidst jeg var 100% sikker på hvem jeg var, da var jeg 15 år gammel. Måske var jeg også nogenlunde sikker da jeg var 18 - 20 år, men derefter er det gået stærkt ned af bakke med det.
Jeg troede, at jeg vidste det, men det viser sig nu at det var et underligt stresset "arbejds-mig", som ikke rigtigt havde noget med "mig-mig" at gøre.
I vores samfund er en kæmpe del af vores identitet forbudet med vores arbejde.
Hvis nogen spørger os "hvem er du?" eller "hvad laver du?" vil vi strags nævne vores arbejde.
Og da jeg gik ned med stress forsvandt hele den kæmpe del af mig... Eller det jeg troede var mig.
Nu arbejder jeg som pædagog, men jeg er ikke pædagog, for jeg er uddannet lærer. Og jeg er ikke lærer, for jeg arbejder ikke som lærer (og kommer måske aldrig til det igen).
Så nu står jeg lidt i et vakuum, for jeg kan ikke rigtigt hænge min identitet op på mit arbejde.
Jeg tror jeg vil begynde at misforstå spørgsmålene "Hvem er du?" og Hvad laver du?" med vilje....Og svar med "jeg er en kreativ glad venlig, social og omsorgsfuld kvinde" og "Åh... jeg laver nu så meget forskelligt: tegner, maler, filter, spiller lidt amatør teater, skriver lidt og meget andet"
Det giver jo en helt anden identitet.
En jeg faktisk meget bedre kan lide.
tirsdag den 27. oktober 2009
lørdag den 24. oktober 2009
Lykken er
en varm og spindende kat på skødet
og en blød og spindende kat i øret
en aften som bare bliver ved i gode venners lag
at grine så meget at man får ondt i mave
en dejlig dag med familien i fællesskab og samtale
en god bog i hjørnet af sofaen på den helt rigtige dag
jordbær med fløde en sommeraften
vinterens første sne som man har længtes efter hele december
det kys man så længe har ventet på
en lille fugl med en liflig sang
den første rigtige forårsdag
en solopgang som eksploderer i horisonten
juleaften med de nærmeste i hyggelig tryghed
efterårets fantastiske palet som farver alt løvet
at flytte ind i et nyt hjem der er alt det man drømte om
at få et smil af et barn, man ikke kender
første dag i sommerferien
en ”gammeldaw’s” med tre kugler, flødeskum og syltetøj
når kreativiteten flyder
Lykken er det øjeblik hvor alt står stille og man kan mærke livet
Lykken er der hvis man kigger efter
og en blød og spindende kat i øret
en aften som bare bliver ved i gode venners lag
at grine så meget at man får ondt i mave
en dejlig dag med familien i fællesskab og samtale
en god bog i hjørnet af sofaen på den helt rigtige dag
jordbær med fløde en sommeraften
vinterens første sne som man har længtes efter hele december
det kys man så længe har ventet på
en lille fugl med en liflig sang
den første rigtige forårsdag
en solopgang som eksploderer i horisonten
juleaften med de nærmeste i hyggelig tryghed
efterårets fantastiske palet som farver alt løvet
at flytte ind i et nyt hjem der er alt det man drømte om
at få et smil af et barn, man ikke kender
første dag i sommerferien
en ”gammeldaw’s” med tre kugler, flødeskum og syltetøj
når kreativiteten flyder
Lykken er det øjeblik hvor alt står stille og man kan mærke livet
Lykken er der hvis man kigger efter
Uendelighed
Uendeligheden er uendelig stor
Og uendelig lille
Den er universets udbredelse
Og atomets atom.
Uendeligheden er afstanden
Mellem mennesker.
Den er juleaftens dag
Indtil gavernes åbnes.
uendelighed er sekundet
før du vågner.
Uendelighed er Midgårdsormen
der æder af sin hale
Men vokser så hurtigt at den
Aldrig Ændre størrelse.
Uendeligheden er det du ville se
I mine øjne
hvis du turde møde mit blik.
Uendeligheden er det
vi Mennesker frygte mest
Uendeligheden er der
vi altid befinder os.
Uendeligheden er et tomrum
Som ikke er tomt.
Uendeligheden er ikke så slem
Når bare den ikke er
Uendelig kedelig.
Og uendelig lille
Den er universets udbredelse
Og atomets atom.
Uendeligheden er afstanden
Mellem mennesker.
Den er juleaftens dag
Indtil gavernes åbnes.
uendelighed er sekundet
før du vågner.
Uendelighed er Midgårdsormen
der æder af sin hale
Men vokser så hurtigt at den
Aldrig Ændre størrelse.
Uendeligheden er det du ville se
I mine øjne
hvis du turde møde mit blik.
Uendeligheden er det
vi Mennesker frygte mest
Uendeligheden er der
vi altid befinder os.
Uendeligheden er et tomrum
Som ikke er tomt.
Uendeligheden er ikke så slem
Når bare den ikke er
Uendelig kedelig.
opad
Det sugende op ad rettede fald
En sommerdag på ryggen
Når skyerne deler sig
Og man har udsigt til hele himmelen.
Udlængsel i sindet
Stadig på ryggen
Når natten er sortest
Kun oplyst af stjerne.
Tanken mod fjerne horisonter
Blikket rettet mod stregen
Der deler hav og himmel
Lige der ligger det.
Et misundeligt blik på fugle
Som legende let
Danser på vinden
Højt op, langt væk
En sommerdag på ryggen
Når skyerne deler sig
Og man har udsigt til hele himmelen.
Udlængsel i sindet
Stadig på ryggen
Når natten er sortest
Kun oplyst af stjerne.
Tanken mod fjerne horisonter
Blikket rettet mod stregen
Der deler hav og himmel
Lige der ligger det.
Et misundeligt blik på fugle
Som legende let
Danser på vinden
Højt op, langt væk
torsdag den 1. oktober 2009
En datingjomfrus bekendelser
Jeg er en datingjomfru.
Lyder som indgangsreplikken hos ”A.D.” (Anonyme Datindjomfruer). Hvor om alting er er det sandt. Det er ikke første gang jeg befinder mig på en datingside, men det er første gang jeg er der med det formål at finde en kæreste.
Jeg var ellers i syv sind om, hvorvidt jeg over hovedet ville have en kæreste. Jeg har trods alt kun haft mig selv at tage hensyn til i rigtig mange år.
Men efter mange og lange overvejelser kom jeg frem til, at jo jeg vil gerne have en kæreste. Og gerne en af den slags som bliver hængende resten af livet.
Jeg tror jeg har skrevet om det før, men det tåler helt sikkert gentagelse: jeg tror at der er mindst en til os hver. Med andre ord jeg tror på den eneste ene og den eneste anden, tredje, fjerde osv.
Nu har jeg som sagt snuset lidt til at par datingsider gennem tiden, og jeg synes ikke rigtig de var så spændende. Så jeg lavede lidt research og valgte den mere videnskabelige fremgangsmåde som Q500 tilbyder.
Jeg kan godt lide tanken om at man prøver at sætte folk sammen efter hvem de er, for selvom det er en kliche så er det jo sådan at ”Lige børn leger bedst” (men skæve har det sjovest), klicher bliver jo ikke klicher hvis ikke de er sande.
Det tog lidt tid at komme i gang; der er en lang række spørgsmål man skal svare på – men nu er det gjort og jeg mangler kun den frygtede og vanskelige: introduktion til mig selv!
Jeg hader at skrive dem de bliver altid for lange eller for kedelige eller bare slet og ret ligegyldige og intetsigende.
Næh denne gang må jeg ved Gud(erne) oppe mig. Den skal gennemtænkes; være kort, tjekket og fyldestgørende.(Måske jeg skal udnytte det jeg lærte om at skrive ansøgninger i cv-form mens jeg var arbejdsløs.)
Og så er der lige prisen for at komme med i ”in-gruppen”. Den er liiiiidt heftig.. bare lidt mest fordi du betaler for et helt år. Ved laveste takst bliver det over 1000kr.
Det synes jeg er mange penge – til gengæld er der så kærlighedsgaranti! Hvabehar! Hvad siger I så. De garanterer simpelthen at jeg finder kærligheden i løbet af et år.
Og så er de der lidt over 1000 kr. pludselig ret godt givet ud.
Bare nedren hvis man finder kærligheden efter 1 måned – for du får ikke pengene tilbage når først de er betalt.
Lyder som indgangsreplikken hos ”A.D.” (Anonyme Datindjomfruer). Hvor om alting er er det sandt. Det er ikke første gang jeg befinder mig på en datingside, men det er første gang jeg er der med det formål at finde en kæreste.
Jeg var ellers i syv sind om, hvorvidt jeg over hovedet ville have en kæreste. Jeg har trods alt kun haft mig selv at tage hensyn til i rigtig mange år.
Men efter mange og lange overvejelser kom jeg frem til, at jo jeg vil gerne have en kæreste. Og gerne en af den slags som bliver hængende resten af livet.
Jeg tror jeg har skrevet om det før, men det tåler helt sikkert gentagelse: jeg tror at der er mindst en til os hver. Med andre ord jeg tror på den eneste ene og den eneste anden, tredje, fjerde osv.
Nu har jeg som sagt snuset lidt til at par datingsider gennem tiden, og jeg synes ikke rigtig de var så spændende. Så jeg lavede lidt research og valgte den mere videnskabelige fremgangsmåde som Q500 tilbyder.
Jeg kan godt lide tanken om at man prøver at sætte folk sammen efter hvem de er, for selvom det er en kliche så er det jo sådan at ”Lige børn leger bedst” (men skæve har det sjovest), klicher bliver jo ikke klicher hvis ikke de er sande.
Det tog lidt tid at komme i gang; der er en lang række spørgsmål man skal svare på – men nu er det gjort og jeg mangler kun den frygtede og vanskelige: introduktion til mig selv!
Jeg hader at skrive dem de bliver altid for lange eller for kedelige eller bare slet og ret ligegyldige og intetsigende.
Næh denne gang må jeg ved Gud(erne) oppe mig. Den skal gennemtænkes; være kort, tjekket og fyldestgørende.(Måske jeg skal udnytte det jeg lærte om at skrive ansøgninger i cv-form mens jeg var arbejdsløs.)
Og så er der lige prisen for at komme med i ”in-gruppen”. Den er liiiiidt heftig.. bare lidt mest fordi du betaler for et helt år. Ved laveste takst bliver det over 1000kr.
Det synes jeg er mange penge – til gengæld er der så kærlighedsgaranti! Hvabehar! Hvad siger I så. De garanterer simpelthen at jeg finder kærligheden i løbet af et år.
Og så er de der lidt over 1000 kr. pludselig ret godt givet ud.
Bare nedren hvis man finder kærligheden efter 1 måned – for du får ikke pengene tilbage når først de er betalt.
onsdag den 23. september 2009
Mumi bor da i Finland?
Jeg har mødt en mumitrold!
Nu kan jeg høre nogen sige "nåh ja - det har jeg da også. Vi var jo i Mumiland med ungerne i sommers"
Det er meget godt, men jeg har mødt en vaske ægte og lys levende mumitrold lige her i Holbæk.
Nåh ja mødt og mødt. Mødt er måske så meget sagt, teknisk set har jeg vel "kun" set en vaske ægte og lys levende mumitrold.
Og hvor møder man så en mumitrold i Holbæk? Ville nok være det næste spørgsmål (lige efter at man er kommet sig over, at der overhovedet er mumitrolde i Holbæk - som er så forholdsvist langt fra Finland, hvor Mumi jo har hjemme).
Jo det gør man så mænd på Holbæk station.
For der befandt jeg mig alt for ubehagelig tidligt i morges. Og bedst som jeg får sat mig godt tilrette i toget, ser jeg en mumitrold gå ganske fredeligt ned ad trappen.
Faktisk tror jeg slet ikke at den mumitrold bor i Holbæk, han arbejder her nok kun.
Nu er jeg lidt i tvivl om hvilke job mumitrolde kan bestride. Umiddelbart så det ikke ud som om det var et håndværker job. Han havde nemlig en computertaske over skulderen.
Men man kan ikke vide det - det er med mumitrolde som med bier: man kan aldrig vide hvad de tænker. Eller i dette tilfælde: hvad deres arbejde er.
Det er nu også lige gyldigt.
For når man sådan møder en mumitrold på Holbæk station, så er det som om det pludselig ikke gør så meget, at det er så forbandet ubehageligt tidligt på dagen (at det faktisk nærmest stadig er nat). Og det gør ikke noget, at folk er lidt morgen-bitre, man kan bare ikke lade være med at smile - for man har jo lige mødt en mumitrold.
Hvor ofte sker det måske?
Nu kan jeg høre nogen sige "nåh ja - det har jeg da også. Vi var jo i Mumiland med ungerne i sommers"
Det er meget godt, men jeg har mødt en vaske ægte og lys levende mumitrold lige her i Holbæk.
Nåh ja mødt og mødt. Mødt er måske så meget sagt, teknisk set har jeg vel "kun" set en vaske ægte og lys levende mumitrold.
Og hvor møder man så en mumitrold i Holbæk? Ville nok være det næste spørgsmål (lige efter at man er kommet sig over, at der overhovedet er mumitrolde i Holbæk - som er så forholdsvist langt fra Finland, hvor Mumi jo har hjemme).
Jo det gør man så mænd på Holbæk station.
For der befandt jeg mig alt for ubehagelig tidligt i morges. Og bedst som jeg får sat mig godt tilrette i toget, ser jeg en mumitrold gå ganske fredeligt ned ad trappen.
Faktisk tror jeg slet ikke at den mumitrold bor i Holbæk, han arbejder her nok kun.
Nu er jeg lidt i tvivl om hvilke job mumitrolde kan bestride. Umiddelbart så det ikke ud som om det var et håndværker job. Han havde nemlig en computertaske over skulderen.
Men man kan ikke vide det - det er med mumitrolde som med bier: man kan aldrig vide hvad de tænker. Eller i dette tilfælde: hvad deres arbejde er.
Det er nu også lige gyldigt.
For når man sådan møder en mumitrold på Holbæk station, så er det som om det pludselig ikke gør så meget, at det er så forbandet ubehageligt tidligt på dagen (at det faktisk nærmest stadig er nat). Og det gør ikke noget, at folk er lidt morgen-bitre, man kan bare ikke lade være med at smile - for man har jo lige mødt en mumitrold.
Hvor ofte sker det måske?
torsdag den 16. juli 2009
Sommerferie
Sommerferie
Post kort venner! jeg vil have postkort! I år har jeg nemlig ikke råd til at rejse nogen som helst steder så jeg må være turist igennem de af mine venner og familie, som er ude i verden….
Ok jeg fik vist startet helt forkert på denne blog, jeg prøver lige at ændre retning. Alt det med postkort og leve gennem andre når det gælder rejser må vente til en anden gang….
Feriefolket!
Her mener jeg ikke de mange turister, som bryder op og enten flytter i camping(s)vognen, teltet eller sommerhuset.
Heller ikke de ”mange” udlændinge, som Holbæk oversvømmes af hver sommer (alle kan føle sarkasmen ikke?).
Næh nej jeg taler om de folk der, som jeg bliver hjemme i lejligheden og holder ferie.
Der er flere end man umiddelbart skulle tro, men ikke så mange som man kunne frygte, her i området.
Den kategori af feriefolk det her handler om, kunne man godt føle sig fristet til at kalde ”ferie-bumser”.
Jeg skal ikke pudse min glorie, jeg er selv lidt af en ferie-bums når det slår mig.
Når ferie-bumsen rigtig kommer op i mig lever jeg i den grad efter devisen ”man skal ikke udrette i dag, hvad man kan udsætte til i morgen”
Og så kan jeg sagtens bruge en hel dag på at stå op, og synes det er hårdt.
Men jeg er slet ikke en så hardcore ferie-bums som nogen af de unge mænd der bor i området.
Jeg mener når de står bag ved en i køen i Bruges og for det første ikke køber andet end dåseøl og pornoblad - ej ok det er løgn, det gør de ikke, men det lød fedt - de køber dåseøl og færdigretter.
Og man for det andet kan lugte at de nok ikke har børstet tænder siden før de tog på Roskilde festival, må jeg bøje mig i støvet for deres storhed (eller stinkhed muligvis) og bare erkende, at jeg er en håbløs amatøragtig ferie-bums til sammenligning.
Jeg er så fastlåst i samfundets normer, at jeg børster tænder hver dag (mindst to gange om dagen), går i bad op til flere gange om ugen og skifter tøj når jeg synes at det er for beskidt (og svedigt).
Og så skynder man sig, med behørig ærefrygt for den fuldstændige dedikation til ferie-bumsingen, at få betalt og pakket sine vare og komme ud af butikken hurtigst muligt, fordi de lugter så slemt, at når man trækker vejret gennem munden kan smage lugten.
Post kort venner! jeg vil have postkort! I år har jeg nemlig ikke råd til at rejse nogen som helst steder så jeg må være turist igennem de af mine venner og familie, som er ude i verden….
Ok jeg fik vist startet helt forkert på denne blog, jeg prøver lige at ændre retning. Alt det med postkort og leve gennem andre når det gælder rejser må vente til en anden gang….
Feriefolket!
Her mener jeg ikke de mange turister, som bryder op og enten flytter i camping(s)vognen, teltet eller sommerhuset.
Heller ikke de ”mange” udlændinge, som Holbæk oversvømmes af hver sommer (alle kan føle sarkasmen ikke?).
Næh nej jeg taler om de folk der, som jeg bliver hjemme i lejligheden og holder ferie.
Der er flere end man umiddelbart skulle tro, men ikke så mange som man kunne frygte, her i området.
Den kategori af feriefolk det her handler om, kunne man godt føle sig fristet til at kalde ”ferie-bumser”.
Jeg skal ikke pudse min glorie, jeg er selv lidt af en ferie-bums når det slår mig.
Når ferie-bumsen rigtig kommer op i mig lever jeg i den grad efter devisen ”man skal ikke udrette i dag, hvad man kan udsætte til i morgen”
Og så kan jeg sagtens bruge en hel dag på at stå op, og synes det er hårdt.
Men jeg er slet ikke en så hardcore ferie-bums som nogen af de unge mænd der bor i området.
Jeg mener når de står bag ved en i køen i Bruges og for det første ikke køber andet end dåseøl og pornoblad - ej ok det er løgn, det gør de ikke, men det lød fedt - de køber dåseøl og færdigretter.
Og man for det andet kan lugte at de nok ikke har børstet tænder siden før de tog på Roskilde festival, må jeg bøje mig i støvet for deres storhed (eller stinkhed muligvis) og bare erkende, at jeg er en håbløs amatøragtig ferie-bums til sammenligning.
Jeg er så fastlåst i samfundets normer, at jeg børster tænder hver dag (mindst to gange om dagen), går i bad op til flere gange om ugen og skifter tøj når jeg synes at det er for beskidt (og svedigt).
Og så skynder man sig, med behørig ærefrygt for den fuldstændige dedikation til ferie-bumsingen, at få betalt og pakket sine vare og komme ud af butikken hurtigst muligt, fordi de lugter så slemt, at når man trækker vejret gennem munden kan smage lugten.
lørdag den 4. juli 2009
DGI stævne
Hvis der nu skulle være nogen som ikke ved det, så er der DGI landsstævne i Holbæk i denne weekend.
For mit vedkommende betyder det, at jeg er omgivet af spænsdige unge mennesker, som ser ud som om de kunne finde på at slå flikflak hvert øjeblik det skulle være. Den slags gør mig en anelse nervøs i sær når jeg står i de uendelig lange køer i Brugsen eller i en tætpakke bus hvor det med sikkerhed ikke er plads til den slags kropslige udfoldelser uden alvorlige personskader.
Men ellers er de nu søde og rare. Der ligger en større DGI-(flygtninge)lejer ikke mange meter fra mine åbne vinduer, og jeg har stort set ikke hørt noget til dem.
Men DGI-cirkuset er i byen ingen tvivl om det.
Det har selvfølgelig visse fordele: Ahlgade er i stævnets anledning gågade. (Ikke at jeg kan holde ud at være der det er for varmt og der er for mange mennesker.)
Det er gratis at køre bus (men jeg har pendlerkort så jeg er for så vidt ligeglad).
Alt det idræt smitter af på omgivelserne - folk som ellers ikke dyrker idræt skal pludselig ud og være aktive.
Og opskurer sportsgrene dukker op i gadebilledet.
Således så jeg i går fire kommunalarbejdere spille "Plys-pind" i byens kloarker.
Umiddelbart så det ud som om, at der var tre, som spillede og en, som var dommer.
De havde åbnet et par kloardæksler og stod og stirrede ned i kloarken.
Nåh du ved ikke hvad "Plys-pind" er.
Jo altså egentlig skal man spille det på en bro over en å.
Man finder hver en pind og lader den samtidig falde med i åen. Så løber man over til den anden side af broen og den hvis pind kommer først til syne har vundet.
Som du nok kan regne ud skal det ikke være alt for meget strøm i åen.
Et hyggeligt spil som alle kan være med til uanset alder.
Egentlig burde man have "Plys-pind" på som et olympisk spil.
Det kunne være så sejt at vinde olympisk guld i "Plys-pind"
For mit vedkommende betyder det, at jeg er omgivet af spænsdige unge mennesker, som ser ud som om de kunne finde på at slå flikflak hvert øjeblik det skulle være. Den slags gør mig en anelse nervøs i sær når jeg står i de uendelig lange køer i Brugsen eller i en tætpakke bus hvor det med sikkerhed ikke er plads til den slags kropslige udfoldelser uden alvorlige personskader.
Men ellers er de nu søde og rare. Der ligger en større DGI-(flygtninge)lejer ikke mange meter fra mine åbne vinduer, og jeg har stort set ikke hørt noget til dem.
Men DGI-cirkuset er i byen ingen tvivl om det.
Det har selvfølgelig visse fordele: Ahlgade er i stævnets anledning gågade. (Ikke at jeg kan holde ud at være der det er for varmt og der er for mange mennesker.)
Det er gratis at køre bus (men jeg har pendlerkort så jeg er for så vidt ligeglad).
Alt det idræt smitter af på omgivelserne - folk som ellers ikke dyrker idræt skal pludselig ud og være aktive.
Og opskurer sportsgrene dukker op i gadebilledet.
Således så jeg i går fire kommunalarbejdere spille "Plys-pind" i byens kloarker.
Umiddelbart så det ud som om, at der var tre, som spillede og en, som var dommer.
De havde åbnet et par kloardæksler og stod og stirrede ned i kloarken.
Nåh du ved ikke hvad "Plys-pind" er.
Jo altså egentlig skal man spille det på en bro over en å.
Man finder hver en pind og lader den samtidig falde med i åen. Så løber man over til den anden side af broen og den hvis pind kommer først til syne har vundet.
Som du nok kan regne ud skal det ikke være alt for meget strøm i åen.
Et hyggeligt spil som alle kan være med til uanset alder.
Egentlig burde man have "Plys-pind" på som et olympisk spil.
Det kunne være så sejt at vinde olympisk guld i "Plys-pind"
fredag den 12. juni 2009
Noa, Nora - nææh
Nu har det regnet i to dage. Er der andre end mig som får trang til at bygge en ark?
Ud over vejret har jeg haft en dundrende hovedpine i dag og jeg kom til at tænke på om det mon kunne være Gud, som prøvede at komme igennem til mig.
Men da jeg ikke tror på Gud havde han det meget svært og gav mig min hovedpine fordi han bare råbte højere og højere.
Nå men tilbage til arken.
Nu ved jeg ikke meget om at bygge arke så hvad gør en klog så?
Jo hun går naturligvis på nettet.
Der må jeg altså klage; der er ikke mange punkt for punkt beskrivelser af ark-bygning jeg fandt faktisk kun en og den var lidt gammeldags.
Nej jeg skal bruge en "hvordan man bygger en ark af sine stuemøbler" og sådan en er der slet ikke.
Og det er i grunden synd for jeg har allerede to katte. Det er godt nok to kastrerede han katte men hva? to katte er vel to katte.
Og jeg ved hvor jeg kan skaffe to mere, og et par hunde, et par får, nogle køer osv. Så mon ikke jeg er godt på vej?
Nå men hvis nogen finder en beskrivelse af hvordan man bygger sine møbler om til en ark så send den til mig.
Indtil da må vi vist alle bare begynde at vokse svømmehud mellem tæerne.
Ud over vejret har jeg haft en dundrende hovedpine i dag og jeg kom til at tænke på om det mon kunne være Gud, som prøvede at komme igennem til mig.
Men da jeg ikke tror på Gud havde han det meget svært og gav mig min hovedpine fordi han bare råbte højere og højere.
Nå men tilbage til arken.
Nu ved jeg ikke meget om at bygge arke så hvad gør en klog så?
Jo hun går naturligvis på nettet.
Der må jeg altså klage; der er ikke mange punkt for punkt beskrivelser af ark-bygning jeg fandt faktisk kun en og den var lidt gammeldags.
Nej jeg skal bruge en "hvordan man bygger en ark af sine stuemøbler" og sådan en er der slet ikke.
Og det er i grunden synd for jeg har allerede to katte. Det er godt nok to kastrerede han katte men hva? to katte er vel to katte.
Og jeg ved hvor jeg kan skaffe to mere, og et par hunde, et par får, nogle køer osv. Så mon ikke jeg er godt på vej?
Nå men hvis nogen finder en beskrivelse af hvordan man bygger sine møbler om til en ark så send den til mig.
Indtil da må vi vist alle bare begynde at vokse svømmehud mellem tæerne.
onsdag den 7. januar 2009
ræk mig lige saltet
Holdaop hvor er det farligt at færdes på de danske fortove tidligt om morgenen.
Onsdage har jeg vundet åbneren, så der møder jeg tidligt, meget tidligt, alt for tidligt.
Ikke at for så vidt har jeg noget i mod at stå tideligt op - det gør jeg bare, det skal jeg jo.
Men alligevel kan man jo godt mærke at det er tidligt og kl. 14-15 stykker er man godt slidt.
Nu kan jeg høre nogen sidde og tromme utålmodigt med fingrene, mens de sammenbidt mumler "så sig dog hvor tidligt det er vi snakker her"
Ok ok da jeg ved at I ikke kan koncentrerer jer, før I har svaret; så er det sådan, at jeg om onsdagen må ud af sengen kl. 04:30.
Jeg kan godt fornemme det hånlige "pfft" fra dem, som står op kl 02, 03 og 04, men det er ualmindeligt og totalt unaturligt tidligt for mig at skulle op halvfem om morgenen. Og nej jeg er ikke b-menneske - jeg er sådan set heller ikke a-menneske. Bare jeg får mellem 7 og 8 timers søvn i døgnet (i et stræk) så er jeg udhvilet.
Nåh men tilbage til det det egentlig handlede om, nemlig hvor farligt det er at færdes på de danske fortove sådan en helt almindelig januar morgen.
Jeg var faktisk glad da jeg stod op i morges. Og min glæde fik lige en tand mere, da jeg kunne konstatere at det ikke længere var frost ude og jeg derfor kunne slippe for et lag tøj (yes!!)
Så jeg begav mig fuld af fortrøstning mod stationen, oven i købet i lidt god tid.
(Jeg er på gå-ben da busserne først begynder at køre når jeg helst skal sidde på toget på vej mod Lejre.)
Første del af "rejsen" var ikke slem. Vandtårnstien var stort set isfri. Så jeg havde et svagt håb om at det måske nok skulle gå glat (dårligt ordvalg i denne forbidnelse) på resten af turen til stationen.
Men der tog jeg fejl.... eller teknisk set havde jeg fuldstændigt ret - det gik glat helt bogstaveligt.
Jeg kan til dels tilgive husejere, at de måske ikke lige tænker på at veje og i sær fortovsfliser forbliver under frysepunktet selv om luften måske nok er over. Og derfor ikke lige får saltet aftenen før - og jeg har fuld forståelse for, at de ikke kaster sig i vinterfrakken og løber ud og salter klokken 5:17.
Lidt sværere har jeg det med at områder, som burde hører under kommunen var spejlglatte og jeg mener spejlglatte.
Jeg var flere gange i den grad ved at gå på røven (undskyld udtrykket).
Heldigvis har man boet i Norge under en vinter - Ja jeg boede faktisk i Voss, hvor der lige har været lavine - men det er en helt anden historie.
Pointen er at jeg kan gå på temmelig glatte flade, nok mest fordi jeg har lært mig at lure, hvor jeg kan få lidt fodfæste.
Endelig nærmede jeg mig stationen og tænkte, at nu var jeg snart på sikker grund, for selvfølgelig var de så smarte, at de havde saltet perronerne før første togafgang og saltet "busterminalen" (lyder flot ik'? men læs: busholdeplads) for den første bus kørte.
Jeg blev fælt skuffet!!
Stationsområdet (i sær ved busholdepladsen) var det glatteste på hele turen.
Jeg gik med bittesmå forsigtige skridt (som min 87 årige farmor) og med balancen spændt til det yderste. (jeg har aldrig haft en særlig god balance, måske noget med alt det mellemørebetændelse jeg har haft, jeg bliver også meget dårlig af at køre karruseller)
Jeg var møghamrende sur og gik og mumlede for mig selv på vej over bus-pladsen "hvis jeg falder så sagsøger jeg dem fandme"
Som I nok kan forestille jer, var jeg ret bitter da jeg i toget begyndte at sidde og regne på hvor lang tid det ville tage at komme fra Lejre station til skolen i det her isglatte føre.
Det var en desillusioneret Louise som steg af på Lejre station. Men det kunne jeg nu godt have sparet mig, for i Lejre var der saltet, fejet/skrabet og ordnet.
Ikke en glat sti, fortov eller vej at finde.
Selv oppe ved skolen havde pedellerne været i gang.
Onsdage har jeg vundet åbneren, så der møder jeg tidligt, meget tidligt, alt for tidligt.
Ikke at for så vidt har jeg noget i mod at stå tideligt op - det gør jeg bare, det skal jeg jo.
Men alligevel kan man jo godt mærke at det er tidligt og kl. 14-15 stykker er man godt slidt.
Nu kan jeg høre nogen sidde og tromme utålmodigt med fingrene, mens de sammenbidt mumler "så sig dog hvor tidligt det er vi snakker her"
Ok ok da jeg ved at I ikke kan koncentrerer jer, før I har svaret; så er det sådan, at jeg om onsdagen må ud af sengen kl. 04:30.
Jeg kan godt fornemme det hånlige "pfft" fra dem, som står op kl 02, 03 og 04, men det er ualmindeligt og totalt unaturligt tidligt for mig at skulle op halvfem om morgenen. Og nej jeg er ikke b-menneske - jeg er sådan set heller ikke a-menneske. Bare jeg får mellem 7 og 8 timers søvn i døgnet (i et stræk) så er jeg udhvilet.
Nåh men tilbage til det det egentlig handlede om, nemlig hvor farligt det er at færdes på de danske fortove sådan en helt almindelig januar morgen.
Jeg var faktisk glad da jeg stod op i morges. Og min glæde fik lige en tand mere, da jeg kunne konstatere at det ikke længere var frost ude og jeg derfor kunne slippe for et lag tøj (yes!!)
Så jeg begav mig fuld af fortrøstning mod stationen, oven i købet i lidt god tid.
(Jeg er på gå-ben da busserne først begynder at køre når jeg helst skal sidde på toget på vej mod Lejre.)
Første del af "rejsen" var ikke slem. Vandtårnstien var stort set isfri. Så jeg havde et svagt håb om at det måske nok skulle gå glat (dårligt ordvalg i denne forbidnelse) på resten af turen til stationen.
Men der tog jeg fejl.... eller teknisk set havde jeg fuldstændigt ret - det gik glat helt bogstaveligt.
Jeg kan til dels tilgive husejere, at de måske ikke lige tænker på at veje og i sær fortovsfliser forbliver under frysepunktet selv om luften måske nok er over. Og derfor ikke lige får saltet aftenen før - og jeg har fuld forståelse for, at de ikke kaster sig i vinterfrakken og løber ud og salter klokken 5:17.
Lidt sværere har jeg det med at områder, som burde hører under kommunen var spejlglatte og jeg mener spejlglatte.
Jeg var flere gange i den grad ved at gå på røven (undskyld udtrykket).
Heldigvis har man boet i Norge under en vinter - Ja jeg boede faktisk i Voss, hvor der lige har været lavine - men det er en helt anden historie.
Pointen er at jeg kan gå på temmelig glatte flade, nok mest fordi jeg har lært mig at lure, hvor jeg kan få lidt fodfæste.
Endelig nærmede jeg mig stationen og tænkte, at nu var jeg snart på sikker grund, for selvfølgelig var de så smarte, at de havde saltet perronerne før første togafgang og saltet "busterminalen" (lyder flot ik'? men læs: busholdeplads) for den første bus kørte.
Jeg blev fælt skuffet!!
Stationsområdet (i sær ved busholdepladsen) var det glatteste på hele turen.
Jeg gik med bittesmå forsigtige skridt (som min 87 årige farmor) og med balancen spændt til det yderste. (jeg har aldrig haft en særlig god balance, måske noget med alt det mellemørebetændelse jeg har haft, jeg bliver også meget dårlig af at køre karruseller)
Jeg var møghamrende sur og gik og mumlede for mig selv på vej over bus-pladsen "hvis jeg falder så sagsøger jeg dem fandme"
Som I nok kan forestille jer, var jeg ret bitter da jeg i toget begyndte at sidde og regne på hvor lang tid det ville tage at komme fra Lejre station til skolen i det her isglatte føre.
Det var en desillusioneret Louise som steg af på Lejre station. Men det kunne jeg nu godt have sparet mig, for i Lejre var der saltet, fejet/skrabet og ordnet.
Ikke en glat sti, fortov eller vej at finde.
Selv oppe ved skolen havde pedellerne været i gang.
natteroderi
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men naboerne skændes
overboen dyrker sex
og mine prutter lugter fælt
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men mit hoved gør lidt ondt
og min ryg er lidt radbrækket
af en hel dag i børnehøjde
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men mine tanker har sat sig fast
og når tanken har sat sig fast
sidder den fast i det faste
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men et digt presser sig på
og jeg skal atl for tideligt op i morgen
men naboerne skændes
overboen dyrker sex
og mine prutter lugter fælt
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men mit hoved gør lidt ondt
og min ryg er lidt radbrækket
af en hel dag i børnehøjde
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men mine tanker har sat sig fast
og når tanken har sat sig fast
sidder den fast i det faste
Jeg ville egentlig bare gerne sove
men et digt presser sig på
og jeg skal atl for tideligt op i morgen
Abonner på:
Opslag (Atom)