fredag den 12. juni 2009

Noa, Nora - nææh

Nu har det regnet i to dage. Er der andre end mig som får trang til at bygge en ark?
Ud over vejret har jeg haft en dundrende hovedpine i dag og jeg kom til at tænke på om det mon kunne være Gud, som prøvede at komme igennem til mig.
Men da jeg ikke tror på Gud havde han det meget svært og gav mig min hovedpine fordi han bare råbte højere og højere.
Nå men tilbage til arken.
Nu ved jeg ikke meget om at bygge arke så hvad gør en klog så?
Jo hun går naturligvis på nettet.
Der må jeg altså klage; der er ikke mange punkt for punkt beskrivelser af ark-bygning jeg fandt faktisk kun en og den var lidt gammeldags.
Nej jeg skal bruge en "hvordan man bygger en ark af sine stuemøbler" og sådan en er der slet ikke.
Og det er i grunden synd for jeg har allerede to katte. Det er godt nok to kastrerede han katte men hva? to katte er vel to katte.
Og jeg ved hvor jeg kan skaffe to mere, og et par hunde, et par får, nogle køer osv. Så mon ikke jeg er godt på vej?
Nå men hvis nogen finder en beskrivelse af hvordan man bygger sine møbler om til en ark så send den til mig.
Indtil da må vi vist alle bare begynde at vokse svømmehud mellem tæerne.

Ingen kommentarer: