Jeg var i går til en påskefrokost, med megen hyggelig snak og latter, alt i alt en rigtig god måde at tilbringe en eftermiddag og aften i gode venners lag.
Men nu skal dette ikke handle om påskefrokoster eller påsketraditioner i det hele taget.
Det skal handle om mig, for så selvoptaget er jeg nemlig.
Det er nemlig sådan med mig, at jeg er god til mange ting – Det har ½ års terapi lært mig at jeg gerne må sige (og mene) så jeg gentager lige: ”Jeg er god til mange ting” (min terapeut ville være stolt).
Men der er også ting jeg ikke kan.
Nu sidder du sikkert og tænker ”hvad har det med påskefrokosten at gøre?”
Og svaret er at det som sådan ikke har noget som helst med påskefrokosten at gøre. Men bedst som jeg sad og tænkte på i går og den hyggelige påskefrokost, dukkede en helt anden tanke op.
Jeg ved ikke helt hvorfor.
Måske har nogen sagt noget?
Måske var det måden vi sad på?
Måske var det de mennesker som var med?
Jeg ved ikke hvor den kom fra, men jeg ved jeg har tænkt den før, den var bare på en måde klarere nu.
Men nu er jeg på vej ud af et sidespor. Jeg skyder skylden på alt det sukker, jeg indtog i går i form af sodavand.
Så tilbage på sporet: mig (se totalt selvoptaget) og en af de ting jeg er ekstrem dårlig til: nemlig at fange når nogen synes, jeg er mere end almindelig sød.
Og modsat: at give til udtryk for (fx via flirt) når jeg synes, et eller andet stykke mandfolk (fik jeg nævnt vi er gået i gang med Holberg?) er mere end almindelig sød.
Nu synes jeg, at jeg kan høre protesterne ”Det er jeg da også helt vildt dårlig til. Da jeg mødte min ex-kæreste….” Hov hov!! Der bliver jeg lige nødt til at stoppe dig!
Da du mødte din ex-kæreste??
Hvor mange kærester har du haft? Har du en kæreste nu?
Jeg er 36 og kan i løbet af mit liv, måske (det gentager jeg lige, for det er vigtigt) måske skrabe 1½ kæreste sammen, afhængigt af hvem du spørger.
Jeg er direkte ubegavet, dum som bølgepap, når det kommer til den del af voksenlivet.
Nu er det jo ikke sådan at jeg går rundt og ærgre mig helt vildt (det er løgn – jeg ærgre mig en lille smule) over det.
Og rent faktisk ved jeg jo ikke, om jeg i virkeligheden er så totalt usexet og møg kedelig, at de der 1½ kæreste (afhængigt af hvem du spørger) ligesom er det.
Men lad mig sige det sådan: Jeg har inden i mellem en udpræget fornemmelse af, at være gået glip af noget eller måske snarere nogen.
Det er bare sådan at jeg fanger det ikke, hvis nogen er interesserede. Det er sgu’ ikke fordi jeg ikke vil, jeg forstår det bare ikke (jeg sagde det jo ”dum som bølgepap”).
Det er som om hele verden spiller poker og jeg spiller fisk.
Medmindre du fortæller mig, hvad du vil eller for de mere handlingsorienterede: Snaver mig i gulvet (Ok man kan prøve med et almindeligt kys først) ( Og der skulle overhovedet ikke fnises der de damer – I synes bare vi var hurtigt ude af døren, fordi jeres hjerner var sløvede af alkohol), så fiser den ikke ind.
Jeg har selvfølgelig en teori om hvorfor det er sådan, men det er for så vidt ligegyldigt. Faktum er: at jeg fatter hat og briller på det punkt.
Og så er jeg ligesom tilbage ved starten, for jeg fatter ikke hvordan påskefrokosten, får mig til at tænke på det her!?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar