Den grå

I mit indre bor en lille grå
Med en stemme, som hvisker
Fortæller mig
at jeg er uværdig
ikke god nok
dum og ubrugelig
En skuffelse

For det meste kan jeg få den til
at holde kæft
Men den er der altid;
jeg mærker altid den lille grå
trøstesløs og farveløs
i mit indre.
Af og til bliver den stærk
Af og til tager den over
Så forgifter den mine tanker
Så siger den ord ud af min mund
Så salter den mine tåre.

Og den lille grå råber
”hvad græder du for?”
”hvor vover du at græde?
Du som har så meget”
Den strækker min samvittighed
til den bliver dårlig
og tårerne triller af smerte.
Sådan er den lille grå

Jeg ville ønske der fandtes
et pulver mod den lille grå
En dråbe i nakken
som hos katte mod lopper
Men jeg skal selv fange den lille grå
tæske den til underkastelse
og derpå male den i tusinde farver
til den ikke længere har så meget
som en flig grå tilbage

Det er ikke så nemt som det lyder
Den lille grå nok lille
men stæk og sejlivet
og den gemmer sig.
Den dukker altid op et nyt sted
sætter sine små ækle tænder i
og laver nye ømme punkter.