fredag den 6. september 2013

Hvis latter er den bedste medicin

Hvis latter er den bedste medicin, så er jeg rask.
Jeg trodsede feber, snot og plage, og tog to Panodil, og tog ind og så Simon Talbot "Talle alene i verden" og det var sjov.
Da jeg kom rundt om hjørnet ved Holbæk teater stod der bare horder af teenagere og 20-inger ude og røg.
Min første tanke var ”holddaop jeg kommer da vist til at trække gennemsnitsalderen gevaldigt op”
Men det viste sig bare; at statisk set, så er det det i Holbæk, de unge mellem 15 og 25 år, som er rygere. For da jeg kom ind på teateret var der flere af os, som trak gennemsnitalderen op.
Jeg kom til at sidde ved siden et par enormt tøsede tøser af den der type som har langt, lyst og løst hår (jeg havde også langt løst hår – og slog deres ”amatør hår” med ca. 40 cm), som lige skal poste et billede ”sidder i Holbæk teater til Simon Talbot – han er cute” i sidste øjeblik inden det imaginære tæppe går op.
Showet var godt – Kan rigtig godt lide hans stil, hvor han ”spiller” meget på publikum. Og griber hver lille ting som sker.
Fx havde hr. Talbot en historie om, hvordan han havde optrådt for en flok unge, som i stedet for at være til stede sad og filmede showet på mobiler.
Under det her siger han at han er ligeglad om folk tager billeder under showet, hvorpå en mobil biltzer.
Meget latter – og hr. Talbot griber den og siger (noget i retning af) ”skal vi så ikke lige tage et ordentligt billede? Er du klar?”
Så ryger der bare telefoner op - jeg sidder på 4 række i Holbæk Teater, det er ikke et kæmpe teater og der er ikke fyldt (for det er nederen, at sidde for langt ude i siderne på de første rækker, ved jeg af erfaring) og samtlige personer under 30 år flår bare mobilen frem.
Og jeg er færdig af grin!!!
Heldigvis sidder der foran mig et par voksne mennesker, som også kan se det sjove. Tøserne ved siden af mig, sidder klar med hver sin mobil, kigger mærkeligt på mig og fatter hat og briller (helt blanke)
Hvorfor er det at ting ikke er virkelige før de er lagt op på FB??
Men som sagt et rigtig godt show – gå ind og se det hvis i får mulighed for det.




Ingen kommentarer: