Lidt om dyr, om at bo på landet og om at være på rette sted

Da jeg i går, efter mine gæster var taget hjem og tusmørket sænkede sig, stod og vandede mine pynte-potter ved min hoveddør, hørte jeg en underlig lyd i kornet.
Jeg så efter lyden og gennem kornmarken kom en prægtig buk (som i han-hjort) springende (ja jeg skrev prægtig, for det var det han var; smuk, "kongelig" og vild - prægtig er det ord, som beskriver ham bedst).
Jeg stod betaget et stykke tid og vidste at, jeg var det rigtigt sted og på den rigtige tid i mit liv.
Samme følelse har jeg haft mange gange, efter jeg stiftede bekendtskab med ”Det sidste hyggelige hus” – den var der da jeg flyttede ind.
Da sneen stod ned og frosten bed og jeg sad varmt og godt ved min brændeovn.
Da foråret begyndte at dukke frem og min have pludselig var fuld af erantis, vintergæk og siden anemoner (ja anemoner)
Da jeg begyndte at grave og så urtehave og køkkenhave.
Da ”drengene” kunne begynde at bruge hele haven.
Da det jeg havde sået begyndte at spire.
Da Rosa kom til (arvede min bror og svigerindes kat)
Da der blev fældet træer i haven
Da jeg kunne samle og tilberede mit første (lille lette) måltid fra haven.
Den weekend mor, far og jeg ryddede op og ordnede haven.
Da mor og Line kom og afprøvede den nyligt opryddede terrasse med gril og hygge.
Da Eva og Thomas kom og fastslog at terrassen er perfekt til hygge og grill
Og altså igen da jeg stod der og så udover det gyldne korn-hav og så hjorten springe let og elegant (og egentlig ret larmende, modent korn larmer nemlig meget mere end man skulle tro) over marken.

I morges var jeg lidt mere i tvivl. For anden morgen i træk lå der nemlig en katte-gave til mig.
Nej ikke en lort, ikke en gang bræk men et dødt dyr.
I går var det en (faktisk ikke så lille) spidsmus, som var næsten delt på midten og blod på mit nyrengjorte gulv (mor var ikke helt tilfreds)
I mit lange liv med katte (har haft kat siden jeg var 5) har jeg aldrig set en kat spise en spidsmus. Gad vide om de smager skidt? Og før du foreslår det så; nej jeg har ikke tænkt mig at finde ud af det.
I dag var ”gaven” en død musvit, uden huller og blod.
Jeg formoder det er Rosa, der kommer med dem, af den ene grund, at hun er den eneste af de tre kattedyr, jeg har set komme med bytte.
Hendes første drab var en svaleunge.
Hun slår dem ihjel med det samme, der er ikke så meget pjat der, men jeg synes godt hun kunne lade nytte-dyrene være og gå over til mus og rotter.