Der er nogen dage, hvor man må undre sig over, hvorfor vi er så forhippet på, at finde intelligent liv ude i universet.
Teknisk set burde vores eftersøgning nok også begynde her på vores lille plet i universet (fej for egen dør og alt det der)
Og der er virkelig dage, hvor man må ud og lede, for at finde tegn på intelligent liv her på jorden. Dage hvor verden bare er så dum at det næsten ikke er til at holde ud.
Dage hvor man begynder at tvivle på, om intelligent liv i det hele taget eksisterer (og her mener jeg ikke ud over en selv).
Så er der dage hvor det finde dig.
Det dumper lige ned i skødet på dig og det eneste du kan gøre er, at side helt stille med åben mund og bare beundre det.
Se det er gode dage.
