Sommerferie
Post kort venner! jeg vil have postkort! I år har jeg nemlig ikke råd til at rejse nogen som helst steder så jeg må være turist igennem de af mine venner og familie, som er ude i verden….
Ok jeg fik vist startet helt forkert på denne blog, jeg prøver lige at ændre retning. Alt det med postkort og leve gennem andre når det gælder rejser må vente til en anden gang….
Feriefolket!
Her mener jeg ikke de mange turister, som bryder op og enten flytter i camping(s)vognen, teltet eller sommerhuset.
Heller ikke de ”mange” udlændinge, som Holbæk oversvømmes af hver sommer (alle kan føle sarkasmen ikke?).
Næh nej jeg taler om de folk der, som jeg bliver hjemme i lejligheden og holder ferie.
Der er flere end man umiddelbart skulle tro, men ikke så mange som man kunne frygte, her i området.
Den kategori af feriefolk det her handler om, kunne man godt føle sig fristet til at kalde ”ferie-bumser”.
Jeg skal ikke pudse min glorie, jeg er selv lidt af en ferie-bums når det slår mig.
Når ferie-bumsen rigtig kommer op i mig lever jeg i den grad efter devisen ”man skal ikke udrette i dag, hvad man kan udsætte til i morgen”
Og så kan jeg sagtens bruge en hel dag på at stå op, og synes det er hårdt.
Men jeg er slet ikke en så hardcore ferie-bums som nogen af de unge mænd der bor i området.
Jeg mener når de står bag ved en i køen i Bruges og for det første ikke køber andet end dåseøl og pornoblad - ej ok det er løgn, det gør de ikke, men det lød fedt - de køber dåseøl og færdigretter.
Og man for det andet kan lugte at de nok ikke har børstet tænder siden før de tog på Roskilde festival, må jeg bøje mig i støvet for deres storhed (eller stinkhed muligvis) og bare erkende, at jeg er en håbløs amatøragtig ferie-bums til sammenligning.
Jeg er så fastlåst i samfundets normer, at jeg børster tænder hver dag (mindst to gange om dagen), går i bad op til flere gange om ugen og skifter tøj når jeg synes at det er for beskidt (og svedigt).
Og så skynder man sig, med behørig ærefrygt for den fuldstændige dedikation til ferie-bumsingen, at få betalt og pakket sine vare og komme ud af butikken hurtigst muligt, fordi de lugter så slemt, at når man trækker vejret gennem munden kan smage lugten.
torsdag den 16. juli 2009
lørdag den 4. juli 2009
DGI stævne
Hvis der nu skulle være nogen som ikke ved det, så er der DGI landsstævne i Holbæk i denne weekend.
For mit vedkommende betyder det, at jeg er omgivet af spænsdige unge mennesker, som ser ud som om de kunne finde på at slå flikflak hvert øjeblik det skulle være. Den slags gør mig en anelse nervøs i sær når jeg står i de uendelig lange køer i Brugsen eller i en tætpakke bus hvor det med sikkerhed ikke er plads til den slags kropslige udfoldelser uden alvorlige personskader.
Men ellers er de nu søde og rare. Der ligger en større DGI-(flygtninge)lejer ikke mange meter fra mine åbne vinduer, og jeg har stort set ikke hørt noget til dem.
Men DGI-cirkuset er i byen ingen tvivl om det.
Det har selvfølgelig visse fordele: Ahlgade er i stævnets anledning gågade. (Ikke at jeg kan holde ud at være der det er for varmt og der er for mange mennesker.)
Det er gratis at køre bus (men jeg har pendlerkort så jeg er for så vidt ligeglad).
Alt det idræt smitter af på omgivelserne - folk som ellers ikke dyrker idræt skal pludselig ud og være aktive.
Og opskurer sportsgrene dukker op i gadebilledet.
Således så jeg i går fire kommunalarbejdere spille "Plys-pind" i byens kloarker.
Umiddelbart så det ud som om, at der var tre, som spillede og en, som var dommer.
De havde åbnet et par kloardæksler og stod og stirrede ned i kloarken.
Nåh du ved ikke hvad "Plys-pind" er.
Jo altså egentlig skal man spille det på en bro over en å.
Man finder hver en pind og lader den samtidig falde med i åen. Så løber man over til den anden side af broen og den hvis pind kommer først til syne har vundet.
Som du nok kan regne ud skal det ikke være alt for meget strøm i åen.
Et hyggeligt spil som alle kan være med til uanset alder.
Egentlig burde man have "Plys-pind" på som et olympisk spil.
Det kunne være så sejt at vinde olympisk guld i "Plys-pind"
For mit vedkommende betyder det, at jeg er omgivet af spænsdige unge mennesker, som ser ud som om de kunne finde på at slå flikflak hvert øjeblik det skulle være. Den slags gør mig en anelse nervøs i sær når jeg står i de uendelig lange køer i Brugsen eller i en tætpakke bus hvor det med sikkerhed ikke er plads til den slags kropslige udfoldelser uden alvorlige personskader.
Men ellers er de nu søde og rare. Der ligger en større DGI-(flygtninge)lejer ikke mange meter fra mine åbne vinduer, og jeg har stort set ikke hørt noget til dem.
Men DGI-cirkuset er i byen ingen tvivl om det.
Det har selvfølgelig visse fordele: Ahlgade er i stævnets anledning gågade. (Ikke at jeg kan holde ud at være der det er for varmt og der er for mange mennesker.)
Det er gratis at køre bus (men jeg har pendlerkort så jeg er for så vidt ligeglad).
Alt det idræt smitter af på omgivelserne - folk som ellers ikke dyrker idræt skal pludselig ud og være aktive.
Og opskurer sportsgrene dukker op i gadebilledet.
Således så jeg i går fire kommunalarbejdere spille "Plys-pind" i byens kloarker.
Umiddelbart så det ud som om, at der var tre, som spillede og en, som var dommer.
De havde åbnet et par kloardæksler og stod og stirrede ned i kloarken.
Nåh du ved ikke hvad "Plys-pind" er.
Jo altså egentlig skal man spille det på en bro over en å.
Man finder hver en pind og lader den samtidig falde med i åen. Så løber man over til den anden side af broen og den hvis pind kommer først til syne har vundet.
Som du nok kan regne ud skal det ikke være alt for meget strøm i åen.
Et hyggeligt spil som alle kan være med til uanset alder.
Egentlig burde man have "Plys-pind" på som et olympisk spil.
Det kunne være så sejt at vinde olympisk guld i "Plys-pind"
Abonner på:
Opslag (Atom)